Professor Michael Zwicky Hauschild, der er centerets leder, svarer på spørgsmålene.
Hvad er absolut bæredygtighed?
Det er, når vi bruger naturens tålegrænser som målestok for, hvor meget vi kan tillade, at vores produkter og handlinger belaster klima og miljø. Tålegrænserne definerer et råderum, og vi har kun planetens samlede råderum til vores aktiviteter. Inden for dette råderum skal vi alle have mad, rent vand, husly, transport osv.
Ved at tildele vores forskellige aktiviteter deres del af råderummet får vi et indtryk af, hvad der skal til for ikke at overskride det, og hvor effektive vi skal være til at udføre aktiviteten, og hvor godt det skal være, før det er godt nok.
Hvorfor er det ikke okay bare at være bæredygtig?
De sidste mange år har lært os, at det ikke har været nok at småoptimere på alt muligt, så det bliver lidt mere bæredygtigt. F.eks. har vi forbedret benzin- og dieselbilerne, så de kører længere på en liter brændstof. Men når det absolutte bæredygtighedsmål her er, at vi skal være klimaneutrale, altså ikke udlede CO2, så bliver forbrændingsmotoren aldrig en bæredygtig løsning, så længe den kører på fossile brændstoffer.
Vi har altså brugt kræfterne på at forbedre en teknologi, der ikke har potentialet til nogensinde at blive bæredygtig i absolut forstand. I stedet for at gøre den forkerte teknologi mindre forkert skal vi identificere teknologier, som f.eks. el- eller brintbiler, der har potentialet til at blive bæredygtige i absolut forstand, og arbejde på at udvikle dem.
Er der risiko for, at det perfekte bliver det godes fjende?
Ja, og der er risiko for handlingslammelse, hvor vi vælger ingenting at gøre. Men det er vigtigt at huske på, at med absolut bæredygtighed er vi ude på den lange bane, dvs. 20-30 år. Det handler ikke om at blive absolut bæredygtige i morgen, men om at blive absolut bæredygtige i f.eks. 2050.
Regeringens mål med, at vi skal blive helt CO2-neutrale i 2050, er et eksempel på et absolut mål, der fungerer som pejlemærke for en bæredygtig udvikling på den lange bane. Og med næsten 30 år foran os burde der være tid nok til at få udviklet de teknologier, der kan understøtte målet.
Har vi tid til at vente 30 år?
Med et absolut mål i 2050 får vi en sigtelinje og dermed også delmålet om 70 pct. reduktion i 2030, og det er med til at få os i gang, så vi netop ikke bare sidder med hænderne i skødet. Desuden tager teknologiudvikling lang tid. Det er én ting, at vi kan lave alle mulige løsninger i laboratorierne på DTU, men det kræver teknologimodning, opskalering og et decideret marked, før vi kan rulle teknologier som Power-to-X eller CO2-fangst ud i kommerciel skala.
Men er det ikke bedre at optimere en smule imens?
Desværre ser vi ofte, at når vi effektiviserer en teknologi, hvad enten det er biler, der kører længere på literen, eller LED-lys, der bruger mindre strøm end glødepæren, så begynder vi bare at forbruge mere.
Vi kører længere og oftere eller sætter mere belysning op, når det nu alligevel er blevet billigere. Eller vi bruger de sparede penge til noget andet, f.eks. rejser eller restaurationsbesøg. Det er en velkendt mekanisme, som kaldes for rebound effect. Teknologieffektivisering fører ofte bare til mere forbrug.
Findes der overhovedet noget bæredygtigt produkt?
Det er svært at definere et produkt som bæredygtigt i sig selv ud fra det absolutte perspektiv. Alle produkter medfører en eller anden form for belastning af enten vores klima eller miljø. Derfor giver det mere mening at tale om, hvorvidt vi har en bæredygtig livsstil set ud fra et absolut perspektiv.
Hvis vi forestiller os, at hvert individ på Jorden har et råderum, der definerer, hvor meget det kan tillade sig at bruge af planetens ressourcer for at få mad, husly, transport, underholdning osv., så kan vi også udregne, hvor meget vi kan forbruge, uden at det belaster klimaet og miljøet kritisk. I det perspektiv kan du godt have plads i dit råderum til at spise rødt kød, hvis du f.eks. ikke flyver. Eller du kan flyve, men så er der måske ikke ’råd’ til, at du også spiser rødt kød.
Hvordan kan det nye center spille en rolle?
Med centeret vil vi fokusere på det videnskabelige arbejde med at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe det danske og internationale samfund med at opnå absolut bæredygtighed. Det vil ske gennem udvikling af bl.a. målemetoderne, men også gennem teknologiudvikling.
En meget vigtig opgave for centeret bliver at række ud til det omgivende samfund gennem eksempelvis samarbejde med virksomheder for f.eks. at kortlægge deres vej til absolut bæredygtighed.
