Forurening fra kloakvand er vanskelig at måle

Overløb af kloakvand til åer og søer har skabt øget interesse for at kunne måle hvor forurenet, vandet er. DTU-studerende har nu bragt os tættere på svaret.

Der sker jævnligt overløb af kloakker i Danmark, bl.a. når stærk regn forårsager overløb af urenset spildevand fra kloakkerne til bl.a. åer og søer. Det er et problem både æstetisk, hygiejnemæssigt og for miljøet.

”Vi ved, at der løber beskidt vand fra kloakkerne ud i det naturlige vandmiljø. Men vores målinger er meget usikre og har ikke tilstrækkelig høj præcision til at fortælle, hvor beskidt vandet er”, siger lektor Luca Vezzaro, DTU Miljø  

For at blive klogere på dette område indledte DTU Miljø for halvandet år siden et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Samarbejdet har betydet, at mere end 15 studerende fra DTU Miljø har fået lov til at opsætte en række sensorer i kloaksystemet og dermed været i stand til at anvende de mest avancerede måleteknikker på kloakvandet fra Lyngby. Formålet var at få en vurdering af, hvor meget man kan stole på de nuværende sensorer, når kloakvandet skal måles.

”Konklusionen efter halvandet års målinger er, at det kræver en stor indsats at kunne anvende de eksisterende sensorer til at vurdere graden af forurening, når kloakvand ved styrtregn strømmer ud i vandmiljøet. Det skyldes helt lavpraktiske forhold, eksempelvis at det er nødvendigt at rense sensorerne for toiletpapir og lignende mindst et par gange om ugen, og det har forsyningsselskaberne ikke ressourcer til at gøre”, siger Luca Vezzaro.

Der skal altså enten anvendes flere ressourcer til miljøovervågning eller findes nye og billigere måder at måle på. På grundlag af resultaterne fra de gennemførte målinger er forskerne på DTU Miljø ved at udvikle, hvordan fremtidige sensorer kan udformes.

”Den indsigt har vi kun kunnet få på grund af det gode samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning, som har muliggjort de mange studenterprojekter og måledata,” siger Luca Vezzaro.