Water Blitz 2026 – BLIV FORSKER PÅ DIN GÅTUR OG HJÆLP OS MED AT REDDE VANDMILJØET!
Har du lyst til at gøre en forskel for naturen, samtidig med at du oplever, hvordan rigtig forskning foregår?
Tag familien, vennerne eller naboen med på en gåtur langs Mølleåen, indsaml vandprøver til forskerne på DTU, og vær med til at skabe ny viden om pesticider i vores vandmiljø. Sammen kan vi bidrage til forskning, der hjælper med at beskytte både natur, drikkevand og sundhed
Tilmeld dig allerede nu
HVAD ER WATER BLITZ?
Water Blitz er et europæisk initiativ, hvor tusindvis af borgere i forskellige lande hjælper forskere med at tage vandprøver. Det er til gavn for vandmiljøet i hele Europa!
I Danmark står DTU Sustain bag Water Blitz ved Mølleåen som en del af STARDUST-projektet, der er finansieret af EU's Water4All og Innovationsfonden.
Når vi står sammen på tværs af landegrænser, får vi langt bedre data om vores vandmiljø.
HVORFOR DELTAGE I WATER BLITZ?
Pesticider i vandmiljøet påvirker både mennesker, dyr og naturen omkring os. Ved at hjælpe forskerne hjælper du også dig selv på den lange bane.
• Du hjælper forskerne med at forstå, hvor pesticiderne i vores vandmiljø kommer fra.
• Du er med til at skabe viden, der kan beskytte både natur, drikkevand og sundhed.
• Du prøver at teste vand og bliver klogere på, hvordan rigtig forskning foregår.
Vidste du, at pesticider ikke kun kommer fra landbruget? Pesticider kan for eksempel også komme fra kloakoverløb. Derfor er Mølleåen et særligt oplagt sted at måle.
OPGAVER
Du får udleveret testkits til at måle vandmiljøet
- Du får udleveret to testkits fra DTU Bibliotek.
- Du tager en gåtur langs Mølleåen og tager en vandprøve, hvor du vurderer, at der kan være pesticider efter en stor regnhændelse (husk, at det også skal være nemt for dig at komme tæt på vandet). Brug det første testkit.
- Du vender tilbage til det samme sted nogle dage senere (helst efter nogle tørvejrsdage) og tager endnu en vandprøve. Brug det andet testkit.
- Du afleverer begge testkits på DTU Bibliotek. Målekampagnen strækker sig over hele september, og vi vil gerne have testkits retur inden begyndelsen af oktober.
EFTER INDSAMLINGEN
Alle prøver sendes til Dublin City University i Irland, hvor de analyseres.
Vi forventer, at resultaterne er klar i foråret 2027. Vi sender dig en invitation, så du kan deltage i præsentationen af resultaterne.
Har du spørgsmål?
Kontakt lektor Luca Vezzaro på luve@dtu.dk
Meld dig til nu, tag familien eller vennerne med – og bliv forsker på din gåtur!
Projektet STARTDUST har modtaget finansiering fra Innovationsfonden og den Europæiske Unions Horizon Europe-program under det 2022 Joint Transnational opslag fra det Europæiske Partnerskab Water4All (tilskudsaftale nr. 101060874)