Ny vurdering viser, at de positive konsekvenser for miljøet generelt stiger med øget sortering og genanvendelse af husholdningsaffald.
DTU Miljø har gennemført en livscyklus vurdering af genanvendelse af husholdningsaffald. Vurderingen omfatter i alt 11 forskellige scenarier for sorteringen af affaldet, kategoriseret i tre overordnede spor: et minimumsspor, et kildesorteringsspor og et kildeopdelingsspor.
I minimumssporet skal borgerne kun sortere deres affald i glas, papir og restaffald. I kildesorteringssporet sorterer borgerne affaldet i op til 7 forskellige kategorier: glas, papir, metal, plast, bioaffald m.m. I kildeopdelingssporet sorterer borgerne affaldet, men blander forskellige kategorier, eksempelvis plast og metal i samme rum.
Vurderingen viser overordnet, at gevinsterne for miljøet bliver større, jo mere affaldet sorteres i forskellige dele. I vurderingen er der særligt fokus på klimapåvirkning angivet ved mængden af CO2 ækvivalenter, det vil sige den samlede udledning af drivhusgasser. De scenarier, hvor borgerne kun fjerner glas og pap fra det øvrige affald, opnår den laveste miljøgevinst, hvorimod scenarierne med sortering af affald i flere forskellige kategorier, enten i form af kildesortering eller kildeopdeling, har en større miljøgevinst.
”Der er ingen tvivl om, at miljøet vinder ved, at borgerne sorterer deres husholdningsaffald, så en større del af det kan genanvendes,” siger seniorforsker Anders Damgaard, der har udarbejdet livscyklusvurderingen.
En enkelt undtagelse
Anders Damgaard peger dog på en enkelt undtagelse, som har sammenhæng med de regler, der gælder for udnyttelsen af affaldet.
”Scenariet, hvor borgerne sorterer deres affald i tre fraktioner: glas, papir og bioaffald, medfører ikke en forbedring for alle typer af miljøpåvirkninger. Det skyldes alene, at bioaffald efter endt afgasning anvendes som gødning på landbrugets marker. Det er positivt, men da kvælstofindholdet i den flydende biomasse kun indgår i landmandens gødningsregnskab med 20-40 % af det faktiske indhold, anvender landmanden udover biomassen også anden gødning til sine afgrøder for at sikre dem tilstrækkelig næringsstof. Det medfører en øget udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, der tæller negativt i miljøregnskabet,” forklarer Anders Damgaard.
Hvis borgerne derimod både sorterer i glas, papir, bioaffald og eksempelvis metal og plast, så er det en miljømæssig forbedring i forhold til minimussporet.
Livscyklusvurderingen indeholder undersøgelser af 14 forskellige parametre, hvoraf de væsentligste omhandler påvirkning af klimaet, særligt udledning af CO2.
Vurderingen er gennemført af DTU Miljø som del af en større rapport, der i samarbejde med COWI er udarbejdet for Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.