PhD forsvar med Qianqian Zhou, mandag d. 22. oktober kl. 13:00

Miljøteknologi
Emne: Vurdering af metoder til at mindske risiko for oversvømmelser i byer

Hvornår:
Mandag den 22 oktober 2012 kl. 13 er der PhD forsvar på DTU Miljø.

Hvem:
PhD studerende: Qianqian Zhou vil forsvarer sin PhD Rapport: ”Vurdering af metoder til at mindske risiko for oversvømmelser i byer"

Læs populært resume nederst på siden!

Hovedvejleder:
Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen

Medvejleder:
Lektor Peter S. Mikkelsen 
Lektor Susanne Balslev Nielsen
Overordnet for programmet Kirsten Halsnæs

Eksaminatorer:
Lektor Peter Bauer-Gottwein, DTU Miljø
Professor Peter Krebs, Technical University of Dresden
Professor Bruno Merz, GeoForschungsZentrum, Postdam 

Formand:
Professor Philip J. Binning

Hvor:
Danmarks Tekniske Universitet
DTU Miljø
Miljøvej 113, Bygning 113, rum 011
www.env.dtu.dk

Dansk populært resume:
De seneste års mange oversvømmelser af byer i Danmark og internationalt har givet øget opmærksomhed på funktionen af byers kloaksystemer. Efter nogle årtier hvor afledning af vand fra byer primært har handlet om miljøbeskyttelse er der nu igen fokus på de traditionelle dyder ved et kloaksystem: sikring af folkesundhed og sikring af de mange værdier, som er placeret i byerne.

Afhandlingen præsenterer og anvender en ny praksis for dimensionering og analyse af afvanding fra byer. Den nye praksis indarbejder de nye muligheder for detaljerede kortlægninger af oversvømmelser samt betydningen af klimaændringer på ekstremregn. Endvidere kan den nye praksis anvendes til at identificere hvilke typer af klimatilpasningstiltag, der ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er bedst. Igennem sammenligninger af tiltag bliver det muligt at opnå en dybere indsigt i fordele og ulemper ved forskellige tilpasningsscenarier og dermed optimere den samlede håndtering af afvanding af byer. Denne design praksis forventes at blive alment anvendt i alle de områder, hvor de traditionelle metoder ikke er tilstrækkelige, herunder blandt andet bycentre i større byområder i Danmark.

Afhandlingen viser endvidere, at selv om der er væsentlige usikkerheder i forbindelse med at analysere klimatilpasningstiltag er det muligt med stor sikkerhed at pege på hvilke tiltag, der er bedst. Såfremt der alene fokuseres på tiltag indenfor traditionel afvanding af byer såsom større kloakker, nedsivning/faskiner og lokale beskyttelsestiltag vil større kloakker ofte være økonomisk optimalt. Men det er samtidigt sandsynliggjort, at tiltag med stor rekreativ værdi i kombination med større kloakker samlet set er samfundsøkonomisk optimalt.

 

PhD student ”Urban drainage design and climate change adaptation
decision making”

En kopi af PhD rapporten er tilgængelig på instituttet