Et netop afsluttet forskningsprojekt fra DTU har haft fokus på bæredygtighed og kvalitet i indvinding af grundvand. Det åbner for et stort potentiale, både i Danmark og internationalt.
I disse år bliver anvendelsen af livscyklus analyser, LCA, stadig mere udbredt. Det har øget fokus på, at forbruget af vand også bør indgå som en del af de parametre, man ser på, når et produkts livscyklus vurderes.
Diskussionen om ’vandets fodspor’ var afsættet for et samarbejde mellem tre store vandforsyningsselskaber, GEUS og DTU om at skabe et værktøj, der kan anvendes af vandsektoren til at få større viden om påvirkningen af grundvandet, når dette indvindes til brug for drikkevand.
”Når man pumper grundvand op, sker der det samme, som hvis du forestiller dig et stort sugerør midt i en sø. Her bliver ikke kun vandet i midten, men hele søen påvirket, når der suges. Det samme sker i grundvandet, og det var den påvirkning, vi ønskede at få større viden om” forklarer Ryle Nørskov Gejl, der har været ansvarlig for forskningsprojektet.
Fokus på kvaliteten af grundvandet
Hidtil har der først og fremmest været interesse for at kunne vurdere mængden af grundvand i de enkelte reservoirer og i hele landet. Det nye forskningsprojekt havde i stedet fokus på, hvordan indvindingen påvirker kvaliteten af grundvandet. Når grundvandet pumpes op, påvirker det også det vand, der fortsat er i grundvandsreservoiret, blandt andet fordi det kan iltes. Dermed sker der nogle kemiske processer, hvor dannelsen af sulfat hører til blandt de mest kendte.
Forskningen har taget udgangspunkt i data fra i alt 28 forskellige kildepladser på Sjælland, hvorfra der pumpes grundvand op. Herfra er indhentet langtidsserier af data fra målinger af vandet gennem mange år, som er blevet analyseret. Fokus har været på 15 forskellige indikatorer, der har betydning for kvaliteten af vandet. De er blevet sammenholdt med viden om højden af grundvandsspejlet på de enkelte kildepladser, der bruges til at vurdere, hvor meget grundvand, der er tilbage i reservoiret, og om øget afsænkning af grundvandsspejlet på sigt kan give f.eks. stigende indhold af sulfat i vandet.
På baggrund af analysen har Ryle Nørskov Gejl udarbejdet et vurderingsværktøj, der inddrager flere forskellige indikatorer til at vurdere grundvandets kvalitet sammenholdt med påvirkningen af grundvandets trykniveau omkring kildepladserne, og som samtidig tager højde for, at vandindvindingen skal ske bæredygtigt. Det indebærer bl.a., at der også skal være vand til at dække naturens behov.
”Målet var, at værktøjets indikatorer skulle være enkle at anvende. Vandforsyningerne skal kunne bruge dem til at sammenligne de forskellige kildepladser, de har til indvinding af drikkevand og på den baggrund beslutte, om nogen skal lukkes. Eller til at screene nye mulige kildepladser til grundvandsboringer. Der mangler dog data fra eksempelvis jyske grundvandsforekomster og kildepladser, før indikatorerne kan anvendes i hele landet,” siger Ryle Nørskov Gejl.
Fuldt implementeret har værktøjet potentiale til at kunne bruges til benchmark på tværs af vandforsyninger, hvor det kan give en indikation af risikoen for, at en indvinding ikke kan være bæredygtig på lang sigt, det vil sige 20-30 år frem.
Anvendt i den nationale vandplan
Det nye værktøjs metodik og indikator vedrørende sammenhængen mellem afsænkning af grundvandet og vandkemi undersøges i øjeblikket af GEUS i forbindelse med basisanalysen for den nye vandplan.
”Med planen gennemfører vi hvert 6. år en vurdering af grundvandsforekomster, mængder af grundvand og udnyttelsesgrader i hele landet. I år har vi baseret vurderingen på nyudpegede grundvandsforekomster og undersøger i øjeblikket anvendeligheden af bæredygtighedsindikatorerne fra det nye værktøj,” siger Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver i GEUS.
Hans Jørgen Henriksen er positivt overrasket over, at samarbejdet med DTU og vandforsyningerne har ført til så konkrete resultater, at de kunne anvendes i arbejdet med vandplanens basisanalyse og vurdering af mængden af grundvand.
”Der er heller ingen tvivl om, at resultaterne kan få international betydning. Vandindvinding er en global udfordring, og i den sammenhæng bliver der i andre dele af verden særligt skelet til metoder fra EU, fordi vi i så stor udstrækning inddrager bæredygtighed i arbejdet med vandforsyning”, siger Hans Jørgen Henriksen.