Energistyrelsen har netop offentliggjort en rapport fra Rambøll og DTU Miljø om indsatsen for at mindske metantab fra biogasanlæg. Udviklingen af målemetoden til at fastlægge metantab er sket på DTU.
Den danske biogasproduktion er vokset markant i løbet af de sidste par år. Biogas produceres typisk enten af gylle fra landbrugets dyr blandet med organisk affald (fx madaffald) eller af slam på renseanlæg. Førstnævnte medvirker til at nedbringe landbrugets drivhusgaspåvirkning, og er et bidrag til at nå regeringens klimamål.
Energistyrelsen har netop offentliggjort rapporten ’Målrettet indsats for at mindske metantab fra danske biogasanlæg’, som er udarbejdet af Rambøll og DTU Miljø m.fl. Rapporten omfatter dels målinger af metantab samt en række anvisninger til, hvordan udslippet kan begrænses.
Måling af metantab
Konkret er der i forbindelse med rapporten gennemført målinger af metanudledning på 60 af de i alt 144 danske biogasanlæg. De 60 anlæg repræsenterer et bredt udsnit, både i forhold til størrelse, alder og type. Derudover er der modtaget data fra 9 biogasanlæg, der selv har foretaget tilsvarende målinger. Alt i alt repræsenterer målingerne 59% af den samlede danske biogasproduktion.
Størrelsen af metantab fra biogasanlæggene er målt med sporgasmetoden, der er udviklet af professor Charlotte Scheutz, DTU Miljø. Metoden kombinerer mobilt, fintfølende udstyr med kontrolleret frigivelse af sporgas til at måle udslippet af metan.
”Muligheden for at måle og sætte tal på tabet af metan er en forudsætning for at kunne sætte ind med emissionsbegrænsende tiltag, for metantab er både økonomisk og miljømæssigt uønsket i produktionen af biogas,” siger Charlotte Scheutz.
Metan er en drivhusgas, så udslip skal begrænses mest muligt og medfører samtidig en dårligere økonomi i anlægget, fordi udslippet ikke bliver omdannet til den biogas, der efterfølgende kan afsættes og anvendes til varme eller el.
Variation i metantab
Generelt viste målingerne stor variation på størrelsen af metantab fra forskellige anlæg varierende fra under 1% og op til 40%. Det højst gennemsnitlige metantab på anlægsniveau sås for renseanlæg (11,7%) efterfulgt af gårdanlæg (8,2%), og fællesanlæg (4,0%). Generelt er fællesanlæggene således den anlægstype med de laveste metantab, og på fem af de store fællesanlæg måltes metantab på under 1%.
”Vi vurderer, at forskellene skyldes de forskellige teknologier, der anvendes på anlæggene. Derudover har det betydning, om lagertankene med gylle på et landbrugsanlæg eller slam på et renseanlæg er overdækket og dermed i stand til at opsamle gassen,” siger Charlotte Scheutz.
De nyeste biogasfællesanlæg og de anlæg, der har den største biogasproduktion, står for det mindste tab af metan. Vægtes de målte anlægsmetantab i forhold til den samlede biogasproduktion viser undersøgelsen, at 2,5% af den samlede danske biogasproduktion går tabt til omgivelserne.
Stor effekt af at udbedre lækager
I forbindelse med undersøgelserne har der på 49 anlæg været gennemført målinger til at identificere, hvor lækagerne er. Det viste sig oftest at være tryk- og vakuumventilerne, der er årsag til metanudslippet. Med denne identifikation er det muligt for anlæggene at gribe ind og nedbringe udslippet.
På seks af de deltagende anlæg blev det samlede metanudslip målt både før og efter identifikation og udbedring af utætheder. Målingerne viste, at udbedring af utæthederne nedbragte metantabet på anlæggene med 29.400 tons CO2-ækv./år, hvilket svarer til CO2-udslippet fra 3.500 danskere.
Yderligere 18 biogasanlæg har fået forslag til indsatser, der vil kunne reducere deres metantab. Indsatsen kan i nogle tilfælde betale sig selv grundet øget gassalg.
Ifølge Energistyrelsen har projektet vist, at der er behov for at få indført regulering på området, således at den positive klimaeffekt for biogas bevares.