Ny analyse fra DTU viser, at emballage fra drikkevarer, der ikke er omfattet af den nuværende pantordning, kan bortskaffes mest miljørigtigt gennem pant- og retursystemet.
DTU Miljø har gennemført en analyse af bortskaffelsen af emballage fra drikkevarer, der ikke er omfattet af det nuværende pantsystem. Det er eksempelvis emballage fra juice, saft, kakaomælk og lignende. Analysen har været koncentreret om emballagens livscyklus fra det øjeblik, hvor forbrugeren har tømt eksempelvis en flaske eller dåse, til den er bortskaffet eller genanvendt.
Analysen omfatter emballage fremstillet af forskellige plastmaterialer, glas, metal og kompositter. Sidstnævnte er bl.a. juice eller cacaomælk-brikker, der indeholder både pap, aluminium og plastfolie. De forskellige emballagetypers påvirkning af miljøet er undersøgt på 14 forskellige parametre. De væsentligste af disse omhandler påvirkning af klimaet, bl.a. udledning af CO2.
Derudover har analysen vurderet tre forskellige muligheder for bortskaffelse: 1) Pant- og retursystemet med pant på emballagen, 2) separat indsamling til genanvendelse, hvor borgerne sorterer affald efter materialetypen og afleverer det til skraldebilen, i opstillede kuber eller på genbrugsstationer, og 3) forbrænding af emballagen sammen med andet restaffald.
”Anbefalingerne på baggrund af analysens resultater er klare. Da vi i Danmark allerede har et pant- og retursystem for emballage fra øl og sodavand, er denne bortskaffelsesform overordnet set den mest miljøvenlige. Den sikrer både, at en større andel af emballagerne bliver afleveret, 90 procent, og en høj kvalitet i genanvendelsen. Separat indsamling har til sammenligning en indsamlingsprocent på omkring 50 - 70 for dåser og glas,” fortæller seniorforsker Anders Damgaard.
Emballage fremstillet af kompositmaterialer er vanskeligt at skille ad og genanvende i høj kvalitet, hvorfor de miljømæssige fordele ved indsamling af disse er lavere end for emballage af glas, plast og aluminium. Analysen viser dog, at selvom fordelen er mindre, så er det stadig en miljømæssig fordel at indsamle materialerne via pant- og retursystemet.
Analysen er gennemført fra november 2017 til juni 2018 for Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.