Colding Award 2020

DTU Miljø afholder hvert år Colding Award, hvor de studerende kårer årets bedste kursus, og der der gives priser til Årets Bedste Bachelorprojekt og Årets Bedste Kandidatspeciale.
Colding-prisen er opkaldt efter instituttets grundlægger Ludvig August Colding (1815-1888).  

Underviserne nominerer de bedste studenterprojekter og vinderne findes af et bedømmelsesudvalg, der ser på de videnskabelige og ingeniørmæssige kvaliteter, graden af originalitet og selvstændighed, den tekniske og formidlingsmæssige kvalitet og graden af attraktivt lay-out inkl. den grafiske fremstilling
af de opnåede resultater.  

Vinderen af Colding Award for bedste Kandidatspeciale 2020:


Sebastian Figari Kramer
med specialet: Novel techniques for identifying pollution pathways and improving characterization of solid-bound contaminants
Vejledere: Ursula S. McKnight og Luca Vezzaro (DTU Miljø)

Vinderen af Colding Award for bedste Bachelorprojekt 2020:


Lasse Gammelby Thomsen med projektet: Mapping bathymetry of inland water bodies using GPR systems with different frequencies
Vejledere: Peter Bauer-Gottwein og Filippo Bandini (DTU Miljø)

Årets bedste kursus på DTU Miljø

De studerende i Studienævnet og Miljørådet finder vinderen af årets kursus og kåringen er tænkt som en motiverende drivkraft for alle de forelæsere, grupperegningslærere og teknikere, som er involveret i de enkelte kurser. Tanken er at fremme en innovativ dynamik, således at kurserne og undervisningen løbende justeres, forbedres og udvikles.

Vinderen af Årets kursus 2019/2020:


12143 Bioresources
Kursusansvarlig: Valentina Bisinella
Undervisere: Andreas Ibrom og Ioannis Fotidis
Hjælpelærere (ikke på foto): Marwa Salim, Mette Sofie Kristensen og Anna Sofie Varling