PhD forsvar med Meric Batioglu Pazarbasi, tirsdag d. 5. marts kl. 13:00

Spildevand og vandafledning Vandforsyning Klimaændringer Sundhedsfremmende stoffer Mikro- og nanoteknologi Energieffektivisering
Emne: "Small-scale spatial variability of phenoxy acid mineralization potentials in transition zones with a multidisciplinary approach".

Hvem:
PhD student Meric Batioglu Pazarbasi præsenterer sin PhD rapport: ”Small-scale spatial variability of phenoxy acid mineralization potentials in transition zones with a multidisciplinary approach”

Principal supervisor:
Professor Hans-Jørgen Albrechtsen

Co-supervisors:
Professor Jens Aamand
Senior forsker Sebastian R. Sørensen

Examiners:
Senior forsker Arnaud Dechesne, DTU Environment
Director of Research Fabrice Martin-Laurent, INRA, France
Associate Professor Ole Nybroe, Copenhagen University

Chairman:
Professor Barth F. Smets

Hvornår:
Tirsdag d. 5. marts kl. 13:00

Hvor:
Danmarks Tekniske Universitet
DTU Miljø
Bygning 113, Rum 011
www.env.dtu.dk

Populært dansk resume:

Phenoxysyre-ukrudtsmidler udgør en gruppe af hyppigt anvendte pesticider til bekæmpelse af to-kim bladet ukrudt, og har vist sig at forurene grundvand og overfladevand som følge af udvaskning fra landbrugsjord og deponeringssteder. I dette PhD projekt er det blevet belyst, hvilken effekt phenoxysyre-ukrudtsmidler har på de mikrobielle samfund i sedimenter eksponeret for disse kemikalier. Der er lagt særlig vægt på, at forstå effekterne i overgangszoner mellem grundvand og overfladevand. 

I sedimenter omkring grundvandsspejlet under et landbrugsareal blev der fundet meget forskellige potentialer for nedbrydning af phenoxysyre-ukrudtsmidler. Nedbrydningspotentialet kunne dog relateres til forekomsten af specifikke nedbryder gener, de såkaldte tfdA gener. Andre undersøgelser i overgangszonen hvor forurenet grundvand fra en losseplads strømmer til en å understøttede denne sammenhæng.

Forskningen i denne ph.d.-afhandling tilføjer ny viden om potentialer for nedbrydning af phenoxysyre-ukrudtsmidler i sedimenter der har været udsat for en årelang eksponering med stofferne. Det er vist, pesticideksponering målt som mængden af pesticider der passere med vandet gennem sedimenterne i højere grad styrer nedbrydningshastigheden end aktuelle pesticidkoncentrationer. Forskningen har bidraget til en større forståelse af naturlig nedbrydning af pesticider i forskellige overgangszoner hvilket er vigtigt i forhold til fremtidig beskyttelse af overflade- og grundvand.

En kopi af PhD rapporten er tilgængelig på instituttet