DTU Miljø uddeler hvert år Colding-Prisen for "Årets Bedste Kursus" og "Årets Bedste Bachelor,- og Kandidatprojekt" .
Colding-prisen er opkaldt efter instituttets grundlægger Ludvig August Colding (1815-1888).
Kåringen er tænkt som en motiverende drivkraft for alle de forelæsere, grupperegningslærere og teknikere, som er involveret i de enkelte kurser. Tanken er at fremme en innovativ dynamik, således at kurserne og undervisningen løbende justeres, forbedres og udvikles.
Vinderne i år gik til...
- Kursus 12233: Vandforurening
- Thomas Gottschau Rozario (bachelorprojekt)
- Ellen Stærk Nicolajsen (kandidatprojekt)
Årets bedste kursus: Vandforurening (12233)
Derfor vandt kurset:
Strukturen af kurset var meget tiltalende. Vi startede med en udflugt, hvor vi samlede felt data, som vi senere ville bruge og uddybe i kurset og dette var yderst gavnlig for indlæringen og undervisningen som sådan. Det tjente to formål, den praktiske del af indsamlingen af data, og den teoretiske del, hvor vi brugte dataen til at få kvantitativ og kvalitativ indsigt i hele kurset. Strukturen af opgaverne som var korte artikler, var også et nice touch.
Selve undervisningen og læsestoffet blev også videregivet til os, de studerende på en måde, der hjalp med at bringe det bedste frem i os. Desuden mener at vi kan tage alle de ting, som vi har lært på kurset med os og bruge denne viden på alle andre kurser. Og som altid, Stefan Trapp er bare en awesome foredragsholder.
Kursuskoordinator: Stefan Trapp. Undervisere: Anitha Kumari Sharma, Hans-Christian Holten Lützhøft, Hans-Jørgen Albretchsen, Kåre Press-Kristensen, Mona Refstrup, Jens S. Sørensen, Colin Stedmon (DTU Aqua) og Lene Jacobsen (DTU Aqua). Hjælpelærerer: Hamdi Abdi Ashur (Hjælpelærer) og Rune Emil Jacobsen
Bedste bachelor projekt: Thomas Gottschau Rozario
Bedste kandidatprojekt: Ellen Stærk Nicolajsen
2014 Bachelorprojekt:
Thomas Gottschau Rozario med afhandlingen:
”Profiler af tungmetalforurening i sediment i et teknisk regnvandsbassin.”
Derfor vandt Thomas:
“Thomas arbejdede målrettet og effektivt med en blanding af metoder og tilgangsmåder. Rapporten er en udmærket ingeniøropgave og viser at Thomas klarer både i selvstændigt arbejde og samarbejde med andre på et godt fagligt niveau.”
Eva Eriksson og Peter Steen Mikkelsen, Vejledere
2014 Kandidatprojekt:
Ellen Stærk Nicolajsen med afhandlingen:
”Modellering af tidslige og rumlige variationers påvirkning af grundvand og overfladevands interaktion i Grindsted, Danmark”
Derfor vandt Ellen:
“Ellen Stærk Nicolajsens eksamensprojekt præsenterer spændende ny forskning om den måde grundvandet strømmer til vandløb på. Ellen har vist, at strømgeometri og overfladevandssvingninger har en meget stor indflydelse på placeringen og mængden af grundvandsafladning til et vandløb. Disse resultater vil ændre den måde vi overvåger grundvandsforurenende udledninger til vandløb på og vil derfor have en stor indvirkning i praksis.
Ellens tese er et fremragende stykke arbejde og de samlende modeller med feltdata giver en ny indsigt. Hun har formidlet sine ideer med meget klar grafik og letforståelig skriftlig information. Igennem hele projektet var Ellen forud for sine vejledere og hun var i stand til at udfordre os med sine ideer og resultater. Ellen var en eksemplarisk elev og både Poul Bjerg og jeg støtter hendes nominering..”
Philip John Binning og Poul Løgstrup Bjerg, Vejledere