Efteruddannelse designet til Europa-Kommissionen

Økosystemer Miljøteknologi Mikro- og nanoteknologi Nanopartikler Fødevaresikkerhed Sundhedsfremmende stoffer

For andet år i træk har DTU Miljø gennemført et efteruddannelseskursus i nanomaterialer og økotoksikologi, der er specielt designet til European Chemical Agency (ECHA), i Helsinki, Finland. Professor Anders Baun og lektor Steffen Foss Hansen fra DTU Miljø udarbejdede for to år siden et tilbud til ECHA via det belgiske konsulentbureau, Milieu.

Kurset bliver tilrettelagt ud fra deltagernes forudsætninger

”Vi har nu gennemført kurset to gange. Begge gange har Anders og jeg valgt at forme kurset efter de deltagere, der rent faktisk er på kurset. I praksis betyder det, at vi på forhånd har selve skelettet på plads, men at vi først laver den endelige undervisningsplan efter den første kursusdag,” fortæller lektor Steffen Foss Hansen.

Positivt at DTU bliver inviteret indenfor

Både Steffen og Anders har forsket i nanomaterialers eventuelle miljøeffekter. Steffen forklarer: ”Derfor giver det også god mening, at vi formidler vores forskning videre til de relevante organisationer, hvor man arbejder med konsekvenserne af nanomaterialer i miljøet. Jeg synes, det giver rigtig meget, at undervise folk der står i nogle konkrete og meget relevante situationer lige nu. Det giver jo også mig noget indsigt og viden om, hvad det er for udfordringer ECHA’s medarbejdere skal løse hver dag. Der er jo også noget positivt i at myndighederne inviterer os inden for i deres organisation”.

Efteruddannelse er en nødvendighed

Laurence Deydier-Stephan er 39 år og har arbejdet for ECHA i 2 år. Hun er uddannet inden for marine biologi og har desuden en ph.d., hvor hun forskede i akvatisk biologi, limnologi og økotoksikologi: ”For mig er det utrolig vigtigt hele tiden at opgradere min viden. Specielt fordi jeg kun kan arbejde for ECHA i fem år, så derfor skal jeg hele tiden tænke på at være helt fremme, så jeg har en reel chance for at finde nyt arbejde, når mine fem år slutter her hos ECHA,” forklarer Laurence.  

Jan Weber er 38 år og fra Tyskland. Han er uddannet miljøingeniør i 2004 og har efterfølgende taget en ph.d. fra Lancaster universitet i England. Før han fik jobbet som videnskabelig medarbejder hos ECHA, har han arbejdet på flere forskellige videnskabelige projekter inden for pesticider og biocider i landbruget.

Jan fortæller: ”For mig er det vigtigt at holde mig opdateret med udviklingen af den videnskabelige forskning inden for mit felt. Så derfor er efteruddannelse bare en nødvendighed”.

Arbejde og efteruddannelse på samme tid

Både Laurence og Jan synes rigtig godt om efteruddannelseskurset i nanomaterialer. Jan forklarer: ”Jeg synes, at lige netop det her efteruddannelseskursus er yderst relevant for mit arbejde. Kursets struktur er lavet, så jeg kan arbejde og så trække tre dage ud af min arbejdskalender, hvor Steffen og Anders kører kurset. Det gør, at jeg både kan arbejde og blive efteruddannet nærmest på samme tid”.

Laurence er enig med Jan og tilføjer: ”Det her efteruddannelseskursus i nanomaterialer som Steffen og Anders laver hos ECHA har været en god faglig udfordring for mig. Det er ikke kun, fordi jeg kan tage tingene fra undervisningen og bruge næste dag i mit arbejde hos ECHA, det er også fordi, jeg på et helt